Brabus kører normalt på fire hjul, men de kan altså også noget med både. Nu viser de den spritnye Shadow 1500 frem, og det burde række til de fleste – i hvert fald, hvis du kan lide fart over feltet på vandet.

Med hele 1.500 hestekræfter fra tre V8’ere fra Mercury Racing rykker den op til 62 knob, og designet er klassisk Brabus-råt med farver som Stealth Green, Black Ops, Stealth Deep Blue eller Stealth Phantom Grey. Ja, det er lækre navne.

Kabinen er desuden spækket med luksus, så du får flere skærme, køleskab, udebar, induktionskogeplade og så meget kulfiber, at selv en Formel 1-kører bliver misundelig.

Båden får officiel premiere til Cannes Yachting Festival, og prisen er ikke offentliggjort endnu.

Brabus Shadow 1500


Se andre seje sager om: