Danmark er jo en stolt søfartsnation, og nu vil virksomheden Sarvo Marine føre traditionerne videre. Med et skud luksus og skarpt design, selvfølgelig.

Det er designeren Sarvo Breckling der står bag, og den første båd har fået navnet SARVO37. Det er selvfølgelig en skude på 37 fod, og der er ikke sparet på noget som helst. Med et skrog af aluminium og en elektrisk motor med 1.280 hestekræfter er SARVO37 i stand til at skyde 70 knob – lige knap 130 km/t – og det er altså uden larm og stress.

Indtil videre er der hverken pris eller leveringsdato på den danske luksusbåd, men du kan følge med hos Sarvo Marine LIGE HER.

Sarvo Marine