En båd er måske ikke det mest praktiske sted til en picnic, men det er helt sikkert et af de fedeste steder, og nu hjælper Rand med det praktiske med deres Picnic Boat. Den er nemlig udstyret med et picnicbord til mad og drikkevarer. I bliver heller ikke forstyrret af motorlarm, mens i tøffer afsted, for båden er udstyret med en elektrisk motor, der klarer en topfart på 35 km/t i 16 timer. Jaja, det er ikke nogen speedbåd, men det er heller ikke meningen, for den er lavet til hygge.