Der er masser af muligheder for at have det sjovt på vandet, og nu kaster HydroBlade et nyt alternativ ind i mikset.
HydroBlade adskiller sig nemlig fra traditionelle jetski ved at løfte sig over vandoverfladen, når den accelererer.
Den unikke funktion giver en ubesværet og forfriskende oplevelse, der minder om at svæve henover vandet, og de to kraftige elmotorer giver en topfart på 70 km/t, mens batteriet leverer op til fire timers uafbrudt sjov på vandet.
Og med en vægt på 100 kilo, er den forholdsvis let at transportere og opbevare. Du behøver ikke en trailer.
HydroBlade kan forudbestilles nu til en pris på 25.000 dollars – cirka 180.000 danske kroner – og leveringerne begynder til foråret.
Se andre seje sager om: Både