Når du alligevel sejler en tur på det åbne hav under solen, kan du vel lige så godt bruge solens stråler fornuftigt. Og det gør den nye Arcadia A85S. I billederne ovenover ser du nærmere på det specielle design, der benytter 36 kvadratmeter solpaneler på taget til at generere 3,5 kW strøm til at drive alt fra køleskabe til lys og vandpumper. Men det er ikke bare en øko-skude, for der er også to styks MAN-motorer med 750 diesel-heste til at få fart på det hele. Det store fokus på lys fortsætter i det generelle design med gulv til loft vinduer på dækket, som kan fjernes helt, hvis vejret er til det, og så er du ret blæret sejlende til at tage imod gæsterne på den 85 fod lange luksusyacht.