Wow, det er svært at beskrive sådan en sejlende skønhed med ord, men lad os da lige prøve alligevel. Aeroboat er bygget af engelske Claydon Reeves, der har brugt inspiration fra det legendariske Spitfire-jagerfly til formerne med et skrog af kulfiber og Kevlar med paneler af træ, mens motorkraften kommer fra en Rolls-Royce Merlin V12´er med 1.100 frække heste til at smide båden over de 100 km/t på vandet. Den er altså både hurtig og flot. Så er der selvfølgelig det der med prisen, og når man tager materialerne med i betragtningen, samt det faktum, at der kun bliver lavet 12 styks, så kan du vist godt regne ud, at vi er oppe i et niveau, hvor du ikke har råd, hvis du er nødt til at spørge.