Det er så nederen at holde for rødt lys, og det er en hel videnskab at lette på speederen eller gasse op for at optimere køreturen og undgå de røde lys. Derfor giver det jo også pokkers god mening, at de efterhånden smartere og smartere biler selv kan give et videnskabeligt input til at fange de grønne lys, og det er lige præcis, hvad de lige nu roder med hos Audi. De kalder det selv for Green Light Optimization Speed Advisory (GLOSA), og det fungerer ved at give dig anvisninger på instrumentbrættet for at sikre timingen. Det er faktisk allerede i fuld gang med at blive testet i en lang række amerikanske storbyer, så du kan godt regne med, at det er på vej ind i bilerne.

Her i videoen kan du se, hvordan det fungerer i praksis.