Der vil altid være en legesyg knægt gemt i en voksen mand, og hvis du er vild med biler, så laver Amalgam verdens lækreste modelbiler. Det er legetøj, men alligevel så gennemført, at det tilfredsstiller selv den mest kræsne connaisseur. Det har Amalgam også vist tidligere med deres absurd detaljerede kopi af motoren fra en Bugatti Chiron. Amalgam har specialiseret sig i at lave 1:18 modeller af eksklusive biler, og de laver desuden 1:4 modeller på specialbestilling, hvis du virkelig leder efter blær, men lige meget størrelsen, så får du stadig materialer som kulfiber, rustfrit stål og keramik, for der er ikke skåret nogen hjørner. Priserne starter da også ved 3.800 kr. og fortsætter nærmest helt op i det uendelige til det punkt, hvor du egentlig bare kunne købe den originale bil.


Se andre seje sager om: , , , , ,