Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Med et solidt afsæt i Formel 1, er Renault i besiddelse af knowhow fra øverste skuffe, og nu finder F1-teknologien vej til deres produktionsbiler, så os almindelige mennesker også kan få gavn af den.

De har nemlig brugt deres erfaringer fra hybrid-æraen i Formel 1 til at udvikle et nyt system kaldet E-TECH, og det fås nu til modellerne Captur, Megane og Clio.

Men hvad er det der E-TECH egentlig for en størrelse?

Det kigger vi på her i artiklen, og lad os lige starte med en video, der skærer ind til benet. Den ser du herunder.

Du kan også springe direkte til de nye hybridbiler fra Renault LIGE HER.

Renault Captur PHEV – ekstra rækkevidde på ren el

Den nye Plug-in Hybrid-version af Renault Captur er perfekt til dig, der egentlig gerne vil springe med på den elektriske vogn, men endnu ikke er klar til at gå 100% elektrisk.

Her får du nemlig en benzinmotor, som bliver suppleret af to elektriske motorer. Det er ret smart. De to elektriske motorer giver nemlig en rækkevidde på op til 65 kilometer uden at bruge én eneste dråbe benzin, og det giver dig altså det bedste fra den elektriske og fossile verden.

Opladningen er også ret ligetil. Du kan tilslutte ladekablet direkte til en almindelig stikkontakt, eller du kan bruge en standard offentlig ladestander og lade fra 0-100% på kun tre timer. Og du kan altid bruge den medfølgende app fra Renault til at holde øje med batteristatus og forbrug.

Selve hybridteknologien er altså en fed tilføjelse, og så er Renault Captur jo bare generelt en sej SUV med masser af plads, som ligger godt på vejen.

Du kan se meget mere om den nye Renault Captur PHEV LIGE HER, og i videoen herunder får du en gennemgang af designet og de fede features.

Også i Megane og Clio

Hvis Renault Captur ikke lige får det til at kilde de rigtige steder, er der flere muligheder for at opleve den nye hybridteknologi. Renault har nemlig også lanceret versioner med E-TECH i deres Megane- og Clio-modeller, hvor Megane i første omgang er lanceret som plug-in-hybrid, mens Clio findes som hybrid.

Og bare rolig. Selvom teknologien kommer direkte fra Formel 1, så betyder det ikke, at det er racerbiler beregnet til at køre hurtigt. Udover den imponerende fart er F1-bilerne nemlig ekstremt gode til at bruge så lidt brændstof som overhovedet muligt, og de reagerer lynhurtigt og sikrer optimal kraftoverførsel, mens de også opsamler bremseenergien til at generere strøm til batteriet. Det er lige præcis disse egenskaber, som er hentet fra Formel 1, og kombinationen af de tre motorer med en benzin og to på el sikrer, at bilen aldrig løber tør for strøm, da den både kan bruge og producere energi på samme tid. Det er en feature, som adskiller E-TECH fra andre hybrid-løsninger.

Okay, Renaults hybridbiler er da også pænt snappy til at komme op i fart, men det er jo bare en god ting.

Du kan se meget mere om Renaults udbud af hybridbiler LIGE HER.

Renaults nye hybridbiler er liret med F1-teknologi

LEGO hjalp med udviklingen

Da Renaults ingeniører udviklede den nye hybridteknologi brugte de LEGO som byggeklodser til at føre deres idéer ud i livet.

De startede nemlig med at bygge en LEGO-model af hybridmotoren for lige at få en idé om, at de var på rette vej, og du kan se deres kreation i videoen herunder.

Ja, det er lidt en afstikker, men LEGO er jo virkelig genialt. Det er ret fedt, at man kan bruge legetøj til udviklingen af en kompleks motor, som til syvende og sidst ender med at indeholde hele 150 patenter.


Se andre seje sager om: ,