Ure kan snildt koste kassen, og så kan de ikke engang meget mere end at fortælle dig, hvad klokken er. Special Ops Black RAD koster også kassen, men her får du et sejt titanium-ur med sort finish og en indbygget Geigertæller, så du kan følge med i, hvor meget radioaktivitet, der hærger i luften. Ja, medmindre du lige har planlagt en tur til Tjernobyl eller jorden bliver ramt af en atomkrig, får du nok aldrig brug for en Geigertæller, men det kan jo ikke skade at have én. Det er i hvert fald en fed feature, der rent faktisk kan blive mega brugbar, og ellers kan du bare nøjes med at være glad for, at du har et blæret ur.