Alt er relativt. Er lige knap 300 kilo for et ur dyrt? Umiddelbart bliver det et rungende ja, men hvis du lige stopper op og tænker over det som en investering, kan det over tid godt gå hen at blive en fin lille pensionsopsparing, for der bliver kun lavet 100 eksemplarer af det her Montblanc TimeWalker ExoTourbillon Minute Chronograph, og hvis du ellers passer godt på det, falder det i hvert fald ikke i værdi. Det er jo ikke ligefrem fordi renterne hos bankerne forkæler din opsparing lige for tiden. Uret her er også mesterværket i Montblancs TimeWalker-kollektion, og her får du blandt andet frit udsyn til balancehjulet, rålækre materialer som titanium og kulfiber og generelt bare rendyrket lir på armen. Du får selvfølgelig også lov til at betale for fornøjelsen, men den her pensionsopsparing kan du da i det mindste blære dig med, før du ryger på pension.
Når du begiver dig ud i verden, er kulde ikke en helt skidt ting. Selvfølgelig må vejret da gerne være varmt, men hvis du for eksempel vil have en madpakke …
Læs mereCamping-sæsonen er i fuld gang, og hvis du leder efter noget nyt til krogen til at få ekstra opmærksomhed, når du triller ind på pladsen, er en Romotow det helt …
Læs mere