Det er seks år siden, MB&F introducerede deres Legacy Machine No. 1, og nu er det altså på tide at lægge ur-serien i graven. Det skal selvfølgelig ske med et brag, så de har lige præsenteret sidste model til at afslutte det hele, og MB&F LM1 Final Edition er et rigtigt mesterværk. Med et mester-prisskilt, selvfølgelig. Her får du blandt andet en urkasse af rustfrit stål, mens der er fuldt udsyn til den exceptionelle bevægelse udviklet af Jean-François Mojon og Kari Voutilainen, så du rigtigt kan nyde tiden fræse afsted. Der bliver kun lavet 18 eksemplarer, og med svanesangen på LM1, ligner det faktisk en god investering.