Det er ren nostalgi med en arkade på armen, og Classic Arcade Wristwatch får næsten duften af friske fritter fra frituren på grillbaren frem – præcis som i gamle dage, hvor der røg mange timer foran arkaden på den lokale grillbar. Uret er liret til en omgang Galactic Defense, og du kan aflæse tiden ved hjælp af et rumskib og to asteroider, der virker som visere, mens der også er et joystick og en fire-knap til at aktivere det indbyggede lys og fyre op for old school pew-lydeffekter. Ja, det er sgu ret fjollet, men det var 80'erne og 90'erne jo også.