Udover at være bidt af en gal racerbil, er Toto Wolff også medejer og CEO for Formel 1 holdet Mercedes GP – som i den lange version helt officielt hedder Mercedes AMG Petronas Formula One Team.
Og så er han også en ægte ur-aficionado.
De erfaringer og interesser har han brugt i samarbejde med IWC til at skabe et helt nyt armbåndsur, som måske ikke ser ud af meget, men faktisk er et teknologisk mesterværk.
Uret hedder Big Pilot’s Watch Shock Absorber XPL Toto Wolff x Mercedes-AMG PETRONAS Formula One Team, som alligevel er noget af et navn og måske godt kunne have brug for en forkortning.
Uret fejler dog ingenting, for der er en 44 mm. urkasse af Ceratanium – et kompositmateriale af keramik og titanium – som er ekstremt holdbart, let og modstandsdygtigt imod ridser, og så er der desuden en 32101 Calibre automatisk bevægelse med en gangreserve på 120 timer.
Der bliver så kun lavet 100 eksemplarer med et prisskilt på den forkerte siden af en million kroner.
Se andre seje sager om: Armbåndsure, Formel 1, Mercedes