Det er ikke sikkert, du husker tilbage på moden fra 1990’erne med glædelig nostalgi, men det er efterhånden så længe siden, at vi godt kan begynde at kalde stilen for klassisk. Det mener danske Wood Wood også, så de har indgået et samarbejde med Reebok om at lave en nyfortolkning af den engelske gademode fra 90’erne, og i billederne ovenover får du et udsnit af de forskellige produkter. Det ser da skarpt ud. Kollektionen har pre-release i Wood Woods butikker d. 14. november klokken  14 – hvilket vil sige i morgen – mens resten af verden må vente til d. 28. november med at få det på hylderne. Prisen? Den får du først at vide i morgen, men Wood Wood plejer jo at tage sig godt betalt.