Verdens snedigste rejsetaske? Det påstår folkene bag NOMATIC Travel Bag selv, og selvom det er noget af en udmelding, er vi tilbøjelige til at give dem ret, for som du kan se i billederne og videoen ovenover, er den altså ret funktionel. Og det er sådan noget, der gør dine rejser lettere. Tasken indeholder hele 25 forskellige funktioner med separate pladser til alt fra elektronik til vasketøj, og du kan enten holde den i hånden, smide den på ryggen eller give den en tur på din større kuffert med hjul. De er lige nu ved at samle penge ind til projektet på Kickstarter, hvor den kun skulle bruge 20.000 dollars, men er strøget helt op på 1,5 millioner dollars. Yessir, der er penge i smarte rejser.