Hvis du nogensinde har ønsket at dufte som om, du skulle til fest med James Bond i Great Gatsby’s baghave, så er det her duftevandet til dig.

Bond No. 9 er nemlig klar med deres nye duft Tuxedo Park, og den er både eksklusiv og virkelig brugervenlig – uanset om du har fået fingrene i en smoking eller ej.

Navnet kommer fra den elegante Tuxedo Park nord for Manhattan, og duften arbejder med at balancere det friske udendørs med det klassiske, maskuline New York-look.

Det starter friskt – mandarin, bitter appelsin og hvid grape får et ekstra twist med basilikum, så det ikke bliver for sødt. Herefter toner parfumen over i et lidt blødere udtryk med jasmin og iris i midten, så du kan mærke, at der stadig er plads til lidt varme uden at det bliver alt for “blomsterhandler-agtigt”.

Og så bliver det hele afsluttet med klassiske trænoter.

Hey, du behøver jo i princippet ikke duftevand, men hvis du er til sådan noget, er det her fine sager.

Bond No. 9 Tuxedo Park