James Bond er selve arketypen på en verdensmand, og hvis du er tilhænger af stilen, kan du nu smide den på din egen krop med de nye Orlebar Brown 007 Badeshorts. Det er faktisk det samme tøjfirma, som leverede Daniel Craigs badeshorts fra den legendariske strand-scene i Skyfall, så de har godt styr på sagerne. Shortsene er selvfølgelig lavet af hurtigtørrende polyester, så du kan tage en dukkert og være tør på kort tid, og der er frit slag mellem de klassiske Bond-film, så du for eksempel kan pryde kroppen med motiver fra “Live And Let Die”, “Dr. No”, “You Only Live Twice” eller “Thunderball”. Det er rigtigt, de nye film er ikke at finde i sortimentet, men det er også Sean Connery og Roger Moore, der personificerer Bond bedst.


Se andre seje sager om: , , ,