Der findes masser af tasker derude, men det er sjældent, de for alvor skiller sig ud fra mængden.

Det gør Wotancraft Modular Sling Bag til gengæld, for her får du en kombination af militær-inspireret holdbarhed og lækker hverdagsfunktionalitet, der gør den til guf for både nørder og minimalister.

Ja, egentlig er den jo kræs for enhver med et behov for at transportere småsager.

Tasken er lavet af Wotancrafts eget 500D Nylon Dual Coat-stof – det er let, vandafvisende og i øvrigt så solidt, at den sagtens kan hænge på din skulder i mange år.

Så er det jo bare ekstra fedt, at tasken sidder stabilt på kroppen og kan justeres lynhurtigt mellem skulder- og crossbody-carry, afhængigt af, hvordan din dag ser ud – om du skal på arbejde, på tur eller ud med kameraet.

Og nu vi er ved kameraet, så er der selvfølgelig mulighed for at smide en polstret skillevæg i tasken, mens Wotancrafts egne MOLLE-moduler hurtigt kan klikkes på, hvis du har brug for mere opbevaring.

Jeps, det er altså en ret snedig taske.

Wotancraft Canteener EDC Utility Sling Bag