Når VM i Rusland bliver skudt i gang d. 14/6 med åbningskampen mellem værterne og Saudi Arabien handler det hele om at få labberne i det ikoniske VM-trofæ. Og det skal 1 af de 32 hold jo have med hjem fra Rusland, så Louis Vuitton har lavet kassen til FIFA’s World Cup Trofæ for at beskytte det, og den er næsten lige så eksklusiv som indholdet. Kassen er lavet af titanium med lasergravedede monogrammer og naturligt læder, mens hængsler og lås er lavet af det hvide metal Ruthenium, hvilket er meget passende, for Ruthenium er opkaldt efter Ruthenia, der er det latinske ord for Rusland. Yessir, der er tænkt over sagerne. Den luksuriøse kasse samt trofæ bliver i øvrigt fremvist til åbningsceremonien, så du kan få et ordentligt kig på sagerne. Vinderne af turneringen får lov at kigge ekstra godt. Kom så Danmark.