Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg maks kan bære skjorter og t-shirts en enkelt dag ad gangen. De bliver simpelthen møget til, og armhulerne får en syrlig svedlugt.

Sådan er det bare. Eller er det?

Den danske virksomhed Labfresh har nemlig brugt grundig research, moderne teknologi og en hulens masse testforsøg på at udarbejde et materiale, der er modstandsdygtigt overfor selv de mest kradsbørstige plet-fjender som rødvin, ketchup og kaffe, mens det ikke absorberer sved og desuden er krølfri.

Ja, det lyder næsten for godt til at være sandt. Derfor har jeg testet, om det nu virkelig kan passe, så jeg har simpelthen båret den samme Labfresh t-shirt i en hel uge og efterfølgende gjort det samme med en af deres skjorter.

Her i artiklen får du mine resultater.

Lad os lige starte med en video, der viser de påståede egenskaber.

Påstand: De bliver ikke beskidte

Lad mig lige starte med at slå en ting fast. På trods af den store modstandsdygtighed overfor pletter, så er både t-shirten og skjorten fra Labfresh virkelig behagelige at have på. De er lavet af BCI OEKO-TEX bomuld fra Portugal, der er virkelig blødt, og der er godt med stretch, så de sidder lækkert på kroppen. Ja, de er præcis så behagelige, som du forventer, når du kaster penge efter god kvalitet.

Nå, men hvad så med renheden?

Jo, som tidligere nævnt, bliver mit tøj hurtigt beskidt. Jeg har to små drenge, der griser over det hele, og det inkluderer lige at tørre fingre i farmand, mens jeg også har en hund, der savler konstant. Så er der selvfølgelig også mit eget griseri, og når det hele er lagt sammen over en hel dag, er mit tøj ikke rent nok til at klare en dag mere.

Det forventede jeg egentlig heller ikke af hverken t-shirten eller skjorten fra Labfresh, men jeg blev glædeligt overrasket.

Jeg startede ud med en uge i t-shirten, og efter den første dag kunne jeg konstatere, at den da sagtens kunne klare en dag mere i tøj-rotationen. Den mørke t-shirt lignede simpelthen noget der kom direkte fra tørrestativet.

Labfresh laver skjorter og t-shirts der hverken bliver beskidte eller lugter af sved

Næste dag opdagede jeg så, at jeg var kommet til at smide mit tøj på gulvet. Det havde hunden udnyttet til at lave sig en lille rede, hvor den snorkede igennem med savl udad munden og møgbeskidte poter. Selvfølgelig på den t-shirt, jeg nu skulle have på.

Men jeg gav t-shirten en tur under vandhanen, og den blev fuldstændigt ren og klar til en dag mere. Faktisk fjernede vandet det beskidte, men den blev ikke rigtigt våd, så den røg bare på med det samme.

Det var ret imponerende, og det fortsatte bare resten af ugen. Hverdagens beskidte udfordringer prellede bare af på t-shirten. Derfor tænkte jeg den sidste dag, at nu var det på tide at øge indsatsen.

Labfresh påstår, at selv rødvin, kaffe, ketchup og øl ikke laver pletter. Jeg fandt derfor alle fire dele frem og hældte dem på t-shirten. Det ser egentlig ret magisk ud, for væskerne bliver bare til små dråber, der drypper direkte af materialet. Herefter var det bare ind under vandhanen, og så var det hele væk. Ingen pletter overhovedet.

Det samme gjorde sig gældende med skjorten, som jeg også brugte i en hel uge. Efter syv dage stod den bare knivskarpt.

Så ja, det er ikke bare en påstand. T-shirterne og skjorterne fra Labfresh bliver ikke beskidte. I hvert fald ikke efter en hel uge i streg.

Men de må da begynde at lugte en del, tænker du? Det kigger vi nærmere på i næste afsnit.

Labfresh laver skjorter og t-shirts der hverken bliver beskidte eller lugter af sved

Påstand: De lugter ikke af sved

Hey, vi kommer alle til at lugte af sved engang imellem. Det er der jo ikke noget galt i.

Selvom jeg går i bad om morgenen og tager godt med deo på, så er der altså bare en svedig dunst under armene om aftenen. Nogle gange allerede om eftermiddagen, hvis der er meget varmt.

Det var derfor med en del skepsis, at jeg gik ind til en hel uge med den samme t-shirt og skorte. Det kunne jo kun gå galt. Jeg havde desuden valgt det hårdeste tidsrum, for vi skulle flytte kontor i lige præcis den uge, og i stedet for at hyre flyttefolk havde vi selv valgt at slæbe alle vores seje sager akkumuleret over flere år. Endda ned fra 2. sal og op på 4. sal. Jo tak.

Efter den første dag med t-shirten kunne jeg konstatere, at armhulerne altså ikke lugtede af sved. Ikke armhulerne på t-shirten i hvert fald, for da jeg tog den af, kunne jeg sagtens fornemme lidt på selve huden. Det ville da også være mærkeligt andet.

Dagen efter var det jo så, at hunden havde overnattet på t-shirten, men efter en tur under hanen var den fuldstændigt frisk og klar til en dag mere.

Labfresh laver skjorter og t-shirts der hverken bliver beskidte eller lugter af sved

Tre dage senere var der stadig ingen spor af ildelugt. Men så var det også tid til flytningen. Vi knoklede løs fra middag til klokken 21 om aftenen, og undervejs var jeg nærmest badet i sved. Ja, kondien er muligvis ikke helt i top, men selvom jeg svedte som en gris, så var det ikke meget fugt, der satte sig i t-shirten. Den var fugtig på indersiden, men ydersiden var tør.

Da jeg gik i seng den aften, var jeg derfor ret spændt på at lugte til den næste morgen, for jeg skulle jo ligesom have den på for at fuldføre hele ugen.

Og ved du hvad, den var sgu frisk dagen efter. Ingen spor af sved eller andre trælse lugte. Det er vanvittigt imponerende.

Ugen efter brugte jeg skjorten, og selvom den ikke fik en lige så hård udfordring som t-shirten, kunne den sagtens klare 7 dage uden at blive uhumsk.

Resultatet er altså, at en person der normalt kun bruger en t-shirt eller skjorte en enkelt dag ad gangen, sagtens kan rende rundt i versionerne fra Labfresh uden at blive et beskidt og lugtende menneske.

Jeg er solgt.

Labfresh laver skjorter og t-shirts der hverken bliver beskidte eller lugter af sved