Få mænd har efterladt så stort et aftryk på verden, som selveste Steve McQueen, og nu kan du være med til at føre arven videre. Nu kan du nemlig købe Steve McQueens Rolex Submariner dykkerur, når det kommer på auktion d. 25. oktober. Hvis du altså har skejserne og er mand nok til at bære det. Steve McQueen havde selv brugt uret i en årrække, før han besluttede at give det til sin ven og stuntmand Loren Janes, og derfor bærer det også den særlige inskription “TO LOREN, THE BEST DAMN STUNTMAN IN THE WORLD. STEVE”, hvilket gør det helt unikt og dermed også presser prisen i vejret. Det er faktisk utroligt, at uret stadig eksisterer, for i 2016 brændte Loren Janes hus ned til grunden med uret indenfor, men det lykkedes utroligt nok at finde det i resterne, hvorefter Rolex hjalp med at restaurere det. Det kan jo så komme en heldig køber til gode, og der medfølger ægthedsbeviser i form af breve fra Loren Janes og Rolex, mens du også får bogen “McQueen: A Life in Pictures” for at fuldende pakken. Det er verdensklasse ur-lir.
Det er jo muligt at tøjle naturens kræfter og få strøm ud af elementerne, og det her er et ret genialt værktøj, for Shine er en snedig vindturbine. Den er udviklet …
Læs mereJo mindre du behøver slæbe med på overlevelsesturen, jo bedre er du kørende. Less is more, kan man vel kalde det. Og med en EST Shovel i oppakningen skærer du virkelig …
Læs mere