Idéen er egentlig meget simpel. Tag røngtenbilleder af en masse skydere og smid resultaterne op på væggen. Ja, det er ligetil og ret sej indretning. Plakaterne med X Ray Guns måler 51 x 25 cm. ren gun-awesomeness, og der er et ret imponerende arsenal at vælge imellem, så du for eksempel kan få en skarp stue med en klassisk AK-47, en M16 eller en Thompson M1921, mens du også kan springe ud i noget lidt mere raffineret med en Barrett M82 A1 .50 sniperriffel. Der er frit slag, og hvis damen brokker sig over våbnene, kan du bare forklare hende, at det her altså er kunst.