Wow, hvis du nogensinde har tænkt: “Det kunne da egentlig være meget fedt med et Inception-bord hjemme i stuen,” kan du nu føre drømmen ud i lavet. Altså en drøm i en drøm i en drøm i en drøm. Nej, det er faktisk seriøst, for Wave City Coffee Table findes i virkeligheden, og du kan se flere billeder af det i galleriet ovenover, men prisskiltet for træbordet med et stel af stål og 3D-printede bygninger er desværre noget af et mareridt. Sådan er det bare med fine sager, og så kan du til gengæld pryde din stue med et meget specielt sofabord, mens du tænker på scenen fra Inception, hvor Leonardo DiCaprio lærer Ellen Paige om mulighederne i drømmene. Og der er mange.