Der er jo slet ingen grund til, at du udelukkende skal bruge sofabordet som et sted at stille dine ting og snuppe lidt TV-mad, når det kan så meget mere. Som for eksempel bordfodbold. Okay, der er lige prisskiltet, der ligger noget over niveauet i IKEA, men hvis vi lige glemmer det i 2 sekunder, så er Teckell Intervallo et rimeligt sublimt bord. Her får du nemlig et stilet design med træ i ask eller valnød, og så kan du udfordre gutterne i en omgang 1 mod 1 i bordfodbold, når I nu alligevel sidder ved bordet med hver sin bajer.