Små biler – store drengedrømme.

Men hvordan udstiller du egentlig bedst den voksende Hot Wheels-samling?

Det klarer Parksible Automatic Parking Garage fra FunTechLab i lækker stil, for der er tale om en motordrevet, 70 centimeter høj minigarage med plads til 14 Hot Wheels, og du tilføjer biler via en app, hvor du simpelthen vælger på skærmen, hvilket slot bilen skal rulles ind i.

Så klarer Parksible resten med et motoriseret løfteværk, og det ser bare blæret ud.

Hvis du går all-in med Parksible PRO-udgaven, får du oveni købet et indbygget 360 graders-kamera, som scanner og registrerer alle dine biler, så du både har styr på lagerbeholdning og tilstand. Det bliver altså ikke nemmere at nørde igennem.

Parksible er klar på Kickstarter til en startpris på 399 dollars – sådan cirka 2.600 danske kroner – og i videoen herunder kan du se, hvor lækkert det ser ud i praksis.


Se andre seje sager om: