Det eneste, du egentlig behøver her i livet, er et blødt sted at sidde, hvor du kan slappe af med en kold øl. Med de nye lænestole fra Gear4U får du begge dele. Okay, bajeren må du selv skaffe, men så er der også en ølholder i lænestolen til at opbevare den.

Vi har selv lige fået leveret to eksemplarer af lænestolen her på redaktionen, og selvom nogle på kontoret sikkert bruger lidt for meget tilbagelænet tid i dem, så skal der da også være plads til lidt hygge.

Nå, men stolen hedder helt officielt Bishop, og det er virkelig et behageligt sted at sidde. Gear4U har nemlig brugt deres store ekspertise i at lave gamerstole til at designe en gennemført stol, hvor komforten lige er smidt op på et højere niveau.

Du kan selvfølgelig læne den tilbage og få en fodstøtte frem, så du virkelig kan få hvilepulsen ned, og så er der desuden et enkelt design med imiteret læder, som er let at rengøre, hvis du skulle spilde snacks eller væsker. Her hjælper det jo så mod spild, at der er en indbygget holder til drikkevarerne.

Vi er på meget kort tid blevet sygt glade for stolene, for de er mega bløde og fremragende at sidde i. Især, når der er gang i en drabelig dyst på Playstationen – men også, når det er tid til en kort morfar. Ja, en god powernap er aldrig af vejen.

Du kan se mere hos Gear4U LIGE HER.

Gear4U lænestole


Se andre seje sager om: