Det har taget fem år at udvikle det her skrivebord, men resultatet er også noget nær den ultimative arbejdsstation til at få arbejdet klaret på den mest effektive måde. Det er også en af de dyreste, så det skulle du gerne hente ind igen på effektiviteten. Altwork Station giver dig fire arbejdsstillinger, så du kan sidde, stå, læne dig tilbage eller dele det med en kollega, og den elektriske motor sørger selv for at omdanne stolen og flytte skærmene med til de forskellige positioner. Du kan se, hvordan det virker i videoen ovenover, hvor du kan gøre dig selv en tjeneste og springe de første to minutter over, for så kommer du direkte til det sjove. Og nu vi er ved det sjove. Altwork Station er klar til forudbestilling nu og bliver leveret i midten af 2016, så du kan allerede nu godt gå i gang med at overbevise chefen om, at du bliver en bedre arbejder med den her på kontoret.
12 gram. Det er ikke særligt meget, men det er alligevel nok til at redde din røv, når den hænger i vandskorpen. Readyman Hostage Escape Card er nemlig et kreditkort …
Læs mereDet er ikke særligt fedt at være et hoved lavere end alle andre. Jaja, det giver måske en fordel i en omgang limbo, men ikke i så mange andre situationer. …
Læs mere