Det er meget muligt, at det her ligner en lade, når man ser bygningen udefra, men der er garanteret ingen husdyr, der nogensinde har boet så lækkert. Som du kan se i billederne ovenover, er Zilvar nemlig et fuldt funktionelt hus med alle de nødvendige sager til at få en hverdag til at hænge sammen, og der er virkelig kræset for træ-entusiasternes lyster med både en yderside og en inderside med trævægge, mens der også lige er de store skodder og en brændeovn til at give den der landlige følelse. Det er ret gennemført. Zilvar ligger i øvrigt i Lodin i Tjekkiet, hvis du har lyst til at svinge forbi hytten for at rykke lidt inspiration til dit eget projekt, for det er da sådan noget, der sagtens kunne fungere på en fredelig grund på landet her i Danmark.