Du kan smide nok så mange låse på huset og dække hver kvadratmeter med kameraovervågning, men når jorden først er gået under, og en horde zombier eller en kannibalistisk menneskemængde vil have fat i dit kød, hjælper det lige præcis ingenting. De skal nok finde en vej ind.

Altså medmindre du bor i det her Safe House, for det er sygt sikkert.

Huset ligger lidt udenfor Polens hovedstad Warzawa, hvor det tog hele fire år at banke det hele sammen af armeret beton, og til daglig ligner det bare et modernistisk hus, men med et tryk på en knap lukker lugerne og det bliver i princippet en bunker, der er umulig at komme ind i. Så er du i sikkerhed, og med en industriel generator, et komplet brandslukningssystem, fuld kameraovervågning af ydersiden og et lager med mad til to år, kan du bare blive indenfor til faren er drevet over.

Det virker paranoidt – men når apokalypsen kommer, er der ingen der griner mere.


Se andre seje sager om: , ,