1 Euro svarer til sådan cirkus 7,50 danske kroner, og selvom det ikke er særligt meget, er det alligevel nok til at købe et hus.

For at få gang i lokalsamfundet har regeringen i den italienske by Cinquefrondi nemlig iværksat “Operation Beauty”, der i al sin simple herlighed går ud på at lokke nye beboere til byen ved at give dem et allerhelvedes godt tilbud. Og det bliver da ikke bedre end 1 Euro for et helt hus. Når du så flytter ind, skal du renovere huset og få det tilbage i nogenlunde ordentlig stand, men det manglede da også bare.

Så tænker du sikkert: Jamen hvad med det der Corona-halløj? Jamen, Cinquefrondi er officielt erklæret helt fri for virus, så det skal du ikke bekymre dig om. Der er i øvrigt også kun et kvarters kørsel til den nærmeste strand, så det er et godt sted at holde ferie.