En af de største rumænske turistattraktioner er Bran Castle, der ifølge legenden var hjemsted for Vlad the Impaler i 1400-tallet.
Ham kender du sikkert bedre som Grev Dracula, og han var en værre satan med mere end 80.000 mord på samvittigheden, hvilket også gav ham tilnavnet The Impaler, fordi ofrene blev spiddet af pæle og udstillet til offentligt skue.
Ja, det var sikkert ikke særligt rart at besøge ham på slottet, men det kan du faktisk gøre, hvis du altså har lyst. Bran Castle er nemlig åbent for offentligheden, og de afholder flere skræmmende events i løbet af året.