PS5, PlayStation 5, Sonys magiske kasse, eller hvad man nu engang kalder den, er endelig præsenteret helt officielt med alle detaljer.

Der er faktisk tale om to versioner af PlayStation 5, hvor den ene har et Blu-Ray drev, mens den anden er en Digital Edition, hvor du skal bruge PlayStation Store for at hente spil.

I forhold til specifikationerne, så er den nye PlayStation 5 ikke bare udstyret  med en ny SSD-harddisk, der bringer load-tiden ned, for lagerpladsen er også koblet til et specialdesignet I/O-unit, der udnytter en ny komprimeringsteknik, så PS5-harddisken er i stand til at overføre data med en hastighed på 5,5 Gigabyte i sekundet.

PlayStation 5 er selvfølgelig bagudkompatibel med tidligere PlayStation 4 og PS4 Pro spil, hvilket betyder, at du kan rykke dine fysiske – og PlayStation Store spil direkte med over på den kommende konsol.

Så er der grafikchippen i PlayStation 5, som er udviklet i samarbejde med AMD, og den understøtter hardware-Raytracing med 11 Teraflop, og grafikchippens større overfalde giver et system der ikke ophedes på samme måde som PS4, så der både er lavere strømforbrug og mindre larm fra blæseren.

Lyden for hovedtelefoner understøttes af Sonys nye 3D Audio, mens tv-højttalere understøttes af virtual surround sound.

Alt i alt er det et kradsbørstigt bæst af en konsol, som kommer til at sætte standarden i flere år fremover.

Den officielle lanceringsdato er d. 19. november, og priser er:

– PlayStation 5 får en vejledende salgspris på 499,99 euro.

– PlayStation 5 Digital Edition lander på 399,99 euro.

Du kan forudbestille den LIGE HER

Se andre seje sager om: ,