Denne artikel er lavet i samarbejde med Venecenter.dk

Har du oplevet, at dine blodårer nogle steder på kroppen pludselig træder markant mere frem? Det kan være et tegn på en åreknude. Åreknuder er meget almindeligt – både for kvinder og mænd. Det er derfor også noget, der kan ramme både kendte og helt almindelige mennesker. Læs med her i artiklen og se, hvilket kendt ansigt der blandt andet har været udsat for åreknuder. Derudover kan du blive klogere på symptomerne på åreknuder.

Janni Ree: Blev opereret flere gange for åreknuder

Janni Ree, der er kendt for at have været med i Oddset-reklamerne, og som er gift med Carsten Ree, er en af dem, der har haft problemer med åreknuder. Åreknuder kan komme i mange forskellige grader. Janni Ree er dog en af dem, der har været forholdsvist hårdt ramt af det.

Hendes åreknuder har resulteret i, at hun har været under kniven flere gange. Indgrebet foregik under lokalbedøvelse og var forholdsvist hurtigt overstået.

Symptomer – det skal du holde øje med

Der kan være flere forskellige symptomer, du skal holde øje med, hvis du har en mistanke om åreknuder. Du skal ofte holde øje med indersiden af dine underben. Det er her, du kan se, om du har åreknuder.

Har du åreknuder, vil de vise sig som snoede vener, der er forholdsvist udvidet. For nogle vil det ikke volde den store smerte og vil kun være et kosmetisk problem.

For andre kan det volde andre problemer. Det kan være hævede ankler og fødder. Det kan også give eksem og i værste fald udvikle sig til bensår. I nogle tilfælde kan der også være risiko for, at åreknuden sprænger. Sker det, vil det oftest bløde forholdsvist meget.

Derudover kan åreknuder give voldsomme smerter. Det er i disse tilfælde, at det kan være optimalt at få opereret åreknuder væk.

Hvad er årsagen til åreknuder?

En af de mest gængse årsager til åreknuder er, at det er arveligt. Der kan dog også være andre forhold, der øger risikoen for at få åreknuder. For kvinder kan det blandt andet være, hvis du har en ubalance i dit kønshormon.

Helt generelt kan det også være ens livsstil. Det kan blandt andet være manglende aktivitet eller overvægt, der øger risikoen for åreknuder. Slutteligt kan risikoen for åreknuder også øges, hvis du har en nedsat blodcirkulation. Der er derfor flere forskellige ting, der kan være årsag til, at du får åreknuder.