Drømmer du om at arrangere den perfekte mandejulefrokost? I denne artikel får du alle de nødvendige tips og tricks, der skal til for at få de bedste forudsætninger for en vellykket julefrokost for alle dine venner eller kollegaer. Vi skal blandt andet omkring tema, mad, pynt og meget mere. Læs med nedenfor, og forbered dig på at holde årets julefrokost allerede nu.

Start med at planlægge allerede nu

For at være sikker på, at alt står knivskarpt på dagen, bør du allerede nu overveje at gå i gang med planlægningen. Du skal blandt andet planlægge mad, drikkevarer, påklædning, måske tema, musik og underholdning. For at starte et sted anbefaler vi, at du først og fremmest finder en lokation for julefrokosten. Skal den foregå hjemme hos dig selv, hos en ven eller kollega, eller bliver det nødvendigt at leje et lokale til anledningen? Skal du ud at leje et lokale, er det især vigtigt, at du er ude i god tid, så du er sikker på at få et lokale.

Næste skridt, efter du har fået arrangeret lokale og ved, hvor mange I bliver, er at gå i gang med at planlægge maden. Til en ægte mandejulefrokost er det ikke sikkert, at hverken du eller dine venner eller kollegaer har overskud til at stå i køkkenet. Hvis ikke, kan du med fordel bestille julemad udefra. Der findes mange forskellige cateringfirmaer at vælge imellem. Der er derfor gode chancer for at finde firmaer, som tilbyder skøn julemad til overkommelige priser.

Til en julefrokost plejer der som regel at være sild, leverpostej, brød, risalamande, æg og meget mere. Dog kan du også vælge mere kompliceret mad, der ikke umiddelbart ligner det traditionelle julebord. I så fald kan du også finde firmaer, der tilbyder lidt sjovere mad til anledningen.

Få styr på alkohol og drikkevarer generelt

Når du har styr på maden, er næste skridt at overveje, hvilken alkohol der skal serveres til din mandejulefrokost. Det er selvklart obligatorisk, at snapsen skal på bordet, og heldigvis findes der et utal af forskellig snaps, der vil bidrage til en festlig stemning blandt gæsterne.

Udover snaps er det selvfølgelig vigtigt også at huske øllet. Hvis du gerne vil gøre lidt ekstra ud af øllet på sådan en aften, kan du gå på jagt efter specialøl i høj kvalitet. Der findes ligeledes et hav af forskellig øl. For at være sikker på, at du ender med at vælge det rigtige, kan du med fordel forhøre dig hos en specialforhandler, som kan guide dig i den rigtige retning. Det vil uden tvivl give point hos dine venner, hvis du viser dem, at du har helt styr på de gyldne dråber.

Er du til drinks, kan du med fordel også kaste dig ud i at lave forskellige drinkskombinationer. Det er uden tvivl også noget, de fleste vil elske, da det giver rig mulighed for at prøve lidt af hvert. Tag forbi den nærmeste dagligvarebutik, og gør klar til at handle ind til alt fra mojito til gin hass og mange andre drinks.

Husk tema og påklædning

Udover førnævnte vigtige overvejelser er det selvfølgelig også vigtigt at overveje tema og påklædning. Og når der nu er tale om en mandejulefrokost, er temaet selvfølgelig defineret på forhånd. Derfor bør du sørge for at få dine gæster til at tage nissehuer på eller måske grimme juleslips, der spicer festen lidt op og gør det hele lidt sjovere. Det kan også være, at du synes, tiden er ved at inde til at investere i et nyt jakkesæt, som du både kan have på til årets mandejulefrokost samt til juleaften. Det gør også det hele lidt sjovere, hvis du tager ud for at købe et nyt jakkesæt til anledningen.

Glem ej underholdningen

Noget af det vigtigste, som du absolut ikke må glemme, er underholdningen. Underholdning er med til at sikre stemningen og bør allerede udrulles i det øjeblik, dine gæster ankommer til middagen. Der findes generelt en masse forskellige selskabslege, du kan vælge mellem. For det meste er det især drukspil, der bliver vægtet meget højt på ønskelisten over underholdning til en julefrokost. Derudover kan I overveje at kaste jer ud i en klassisk pakkeleg, som også altid er en vinder.

Mangler du idéer til sjove drukspil, I skal spille, kan I blandt andet overveje margretheskålen. Det er en klassisk juletradition, der indebærer, at I skal finde papir, en kuglepen og en skål frem. Selskabet skal deles op i hold, og hver deltager tager fem stykker papirstrimler og begynder at skrive alt lige fra kendte mennesker til julerelaterede karakterer på strimlerne. Derefter folder I alle sedlerne sammen og smider dem i skålen. Husk i øvrigt at aftale, hvor lang tid hvert hold får til at løse opgaven.

Når I har gjort det, skal én person fra hvert hold skiftevis trække et papir op fra skålen. Det er meget vigtigt, at I ikke viser hinanden papiret undervejs. Herfra er formålet, at vedkommende skal mime karakteren på sedlen, mens resten af holdet forsøger at gætte. Lykkes det holdet at gætte rigtigt, må en ny person på holdet trække et stykke papir. I fortsætter på den måde, indtil tiden er gået. De rigtige gæt, holdet fik, skal det andet holde drikke i tåre.

Sådan pynter du fint op

Du må endelig ikke glemme at pynte lokalet fint op, inden gæsterne kommer. Det kan gøres på mange måder, men det er altid hyggeligt med lidt julepynt, små dekorationer på bordet, og hvad du ellers finder på. Selvom det er en mandejulefrokost, og de færreste måske lægger mærke til pynten, bidrager den alligevel til at skabe en god stemning. Derudover er den med til at klassificere det udvalgte tema og lægge op til, at I får en hyggelig aften.

Udover pynt er det desuden vigtigt med et par gode højtaler, så I kan høre god musik undervejs. Derudover kan du med fordel hænge en lyskæde eller to op i lokalet, som også kan bidrage til at skabe hygge med dæmpet lys. Vi håber, at du kan bruge de mange tips og tricks til at skabe den perfekte mandejulefrokost.