Det er et godt stykke tid siden, at Putins tropper rykkede ind i Ukraine, og krigen raser stadig.

De må åbenbart have noget at stå imod med de ukrainere, og en af deres nye værktøjer i kassen er pap-droner. De er udviklet af den australske virksomhed SYPAQ, der kalder de flyvende papkasser for Corvo PPDS, og det billige materiale betyder altså, at de er lette at producere til forholdsvis lave omkostninger.

Men derfor skal du ikke bare tro, at der er tale om legetøj, for pap-dronerne har en rækkevidde på 120 kilometer, og de kan både overvåge fjendens territorium og endda bruges som våben.

Det er ifølge ubekræftede kilder faktisk disse Corvo PPDS droner, der blev benyttet her i weekenden til at angribe en russisk flybase, hvor de ødelagde fem fly.

Så de kan altså noget, og i videoen herunder kan du se et australsk nyhedsindslag om dronerne.