Du overlever ikke længe i kontorkrigen uden det rigtige våben, og Nerf smider nogle potente af slagsen mellem dine hænder. Se bare på den her N-Strike Elite XD RhinoFire. Her får du fuldautomatiske skud fra de to tromler med en samlet kapacitet på 50 skumgummiprojektiler, der desuden har en effektiv rækkevidde på 30 meter. Det burde være nok til de fleste kontorer. Og med den medfølgende tripod, kan du være sikker på at levere en stabil salve fra kanonen.