Jared Leto spillede Jokeren i “Suicide Squad”, hvor han skulle være lovet en rolle i sin egen Joker-film efterfølgende. Det fik han så ikke alligevel, hvilket resulterede i en mopset Leto.

Det er måske derfor, at han nu er krydset over fra DC Comics til Marvel, for der er lige kommet en sidste trailer til filmen “Morbius”, hvor Jared Leto spiller skurken Morbius, som vi kender fra Spider-Man. Eller, måske du ikke kender ham, for han er alligevel ikke en af de mest populære karakterer.

Hvem er han så? Jo, Dr. Michael Morbius er en biokemiker, som lider af en nederen blodsygdom. Den forsøger han at kurere, men det ender i stedet med, at han bliver et vampyr-lignende overmenneske. Ja, det er en smule trælst.

“Morbius” skulle have haft har biografpremiere d. 31. juli 2020, men så kom der jo lige noget Corona i vejen. Nu er den så sat til 1. april 2022. Og det er ikke engang en Aprilsnar.


Se andre seje sager om: