Med et mobilabonnement med fri data kan du frit og frejdigt bruge mobilt bredbånd. Du kan bruge det lige så meget, du vil, fordi abonnementet forsyner dig med ubegrænset data. Det kan være det bedste mobilabonnement for dig, der holder af at bruge internettet meget, og på en daglig basis.

Når du er på udkig efter det rigtige mobilabonnement, er det i høj grad mængden af data, du skal tage stilling til. Et abonnement med ubegrænset data er for dig, der bruger nettet meget og hyppigt. Her vil et mobilabonnement med fri data som regel kunne betale sig – og nogle gange kan det endda lede til besparelser.

Lyder det spændende? Så skal du læse med her og finde ud af, om dit nye mobilabonnement skal være med fri data. Vi forsyner dig nemlig med alt, hvad du skal vide, lige fra hvad fri data er, til hvordan du finder det bedste og billigste abonnement.

Guide til mobilabonnement, fri data og meget mere:

Hvad er et mobilabonnement med fri data?

– Hvem kan bruge et fri-data-abonnement?

– Hvor meget data bruger de forskellige tjenester?

– Hvordan finder jeg det rigtige mobilabonnement, der passer til mit behov?

– Hvordan kan et mobilabonnement med fri data fx se ud?

– Hvad er det bedste og billigste mobilabonnement med fri data?

– FAQ: Ofte stillede spørgsmål om mobilabonnementer med fri data.

Hvad er et mobilabonnement med fri data?

Alle mobilabonnementer er forskellige. Mens nogle abonnementer kommer med en begrænset mængde data, giver andre dig ubegrænset adgang til internettet. Et fri-data-abonnement giver dig så meget data, at du ikke behøver bekymre dig om at opbruge det.

Med dit abonnement med fri data kan du altså surfe, streame og game, lige så tosset du vil. Du risikerer ikke at overskride den aftalte mængde af data, og dermed betale mere eller få nedsat hastigheden. Derfor er det det perfekte mobilabonnement for dig, der bruger internettet meget hver dag.

Definitionen på fri data

Definitionen på fri data kan veksle en smule fra et enkelt abonnement til et andet. Ofte vil mængden af data være fastsat ud fra forventningen om, hvad en normal mobilbruger maksimalt forbruger.

Eksempelvis kunne dit mobilabonnement give dig fri data i form af 1.000 GB om måneden. Det svarer til at bruge 1.500 timer på streaming af film og serier, 15.000 timer på de sociale medier eller 15.000 timer på musikstreamingtjenester. Som du nok kan høre, er der altså tale om en mængde data, der er stort set umuligt at opbruge.

Ofte er der indsat en sådan “fair use-grænse” for at undgå misbrug. Grænsen kan dog være sat forskelligt, og hvor fri data nogle steder betyder 1.000 GB om måneden, betyder det 2.000 GB andre steder.

Hvem kan bruge mobilabonnementer med fri data?

Hvis du er, som danskerne er flest, bruger du dit mobilabonnement rigtig meget. Du bruger sandsynligvis telefonen, fra du vågner, til du går i seng. I løbet af dagen tjekker du de sociale medier, svarer på mails, og måske ser du også et afsnit eller to af din yndlingsserie.

Det er helt normalt at bruge telefonen til mange forskellige gøremål – og dermed også at bruge mobildata i et relativt stort omfang. Derfor er der i 2022 også rigtig mange danskere, der har glæde af et mobilabonnement med fri data.

Streamer du film og TV i høj opløsning på en daglig basis? Spiller du spil, der trækker meget data? Eller bruger du telefonen til dit arbejde? Så er der en god sandsynlighed for, at det bedste mobilabonnement for dig har fri data.

Hvis du omvendt kan bruger mobilen og det mobile internet i et lille omfang – måske blot til at surfe og tjekke mails – er det ikke nødvendigt med fri mobildata. Det handler altså helt og holdent om dit behov.

Så meget data bruger de forskellige tjenester

Når du skal finde et abonnement med fri data, der passer til dig, kan det være en stor hjælp at vide lidt om GB-data generelt. Det er godt at vide, hvor meget data de forskellige tjenester benytter. På den måde kan du nemlig blive klogere på din egen brug af GB-data.

Nedenfor giver vi dig derfor en oversigt over, hvor meget GB-data forskellige tjenester og aktiviteter trækker. Tallene er vejledende fremfor fuldstændig nøjagtige. Der er nemlig flere ting, der kan spille ind, når det kommer til, hvor meget GB-data du bruger. Det drejer sig fx om opløsningen på videoer med mere.

Brug af GB-data på forskellige tjenester:

– Sociale medier. Facebook, Instagram, Snapchat, Twitter og TikTok bruger i omegnen af 3-5 MB i minuttet (1.000 MB = 1 GB data). Bruger du cirka en time om dagen på SoMe skal du regne med et dataforbrug på 5-10 GB om måneden.

– Streaming af film og serier. Ser du film og serier i Full-HD, bruger du snildt 3 GB i timen. Er det Ultra-HD/4K, kan du hurtigt komme op på 6 GB data. Som du kan forstå, kan det altså være noget af en datasluger.

– Videoer på YouTube. Dataforbruget afhænger meget af kvaliteten, ligesom det gør sig gældende for film og serier. Ser du videoer i høj opløsning, kan du godt risikere at bruge 3 GB i timen, hvis ikke mere.

– Surfing på nettet. Surfing på nettet forbruger cirka samme mængde data som sociale medier, dog lidt mindre. Her ligger vi nok på omkring 3 MB i minuttet.

– Streaming af musik. Musikstreaming vil ofte også forbruge en datamængde på cirka 3 MB i minuttet. Igen kan det variere afhængigt af lydkvalitet med mere.

– Gaming. Dit forbrug af data vil afhænge af, hvilket spil du spiller. Mens nogle spil slet ikke bruger data, trækker andre rigtig hårdt på det mobile bredbånd. Spiller du spil i den sidstnævnte kategori, kan du hurtigt få brugt store mængder data.

Dit mobilabonnement skal passe til dit forbrug

Alle vores abonnementer i Danmark er forskellige, så de passer til forskellige behov. Derfor kan du snildt finde noget, der passer til netop dit behov. Det gør du ved at afdække dit forbrug, så du ved, præcis hvad du har brug for i et abonnement.

Dit mobilabonnement skal passe bedst muligst til dit forbrug. Det vil give dig både den bedste oplevelse og den bedste pris. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvor meget du bruger din telefon, og hvad du bruger den til. Du skal danne dig et overblik over dit gennemsnitlige forbrug af mobildata, taletid, SMS med mere.

Hvordan gør du så det? Måske frygter du, at du skal til at bryde hjernen for at huske helt præcist, hvor meget data du brugte dén dag og dén dag… Men bare rolig, så besværligt behøver det heldigvis slet ikke at være. Der findes nogle meget nemme metoder til at blive klogere på dit forbrug.

Kunsten at afdække dit forbrug

Hvis man gerne vil have et overblik over, hvordan man bruger sit mobilabonnement, er der heldigvis en håndfuld simple fremgangsmåder. Nedenfor giver vi dig indblik i tre forskellige metoder, du kan benytte, så du hurtigt kan finde ud af, om fri data passer til dig.

– Hvad siger din faktura? Find dine tidligere mobilregninger frem i indbakken eller bunken med post. Her kan du aflæse, hvor meget taletid, data med mere du har brugt. Det kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan dine fremtidige mobilabonnementer skal se ud.

– Tjek din mobilregning digitalt. Hvis du ikke lige kan finde dine fakturaer, skal du ikke panikke. Som oftest kan du besøge hjemmesiden hos den udbyder, hvor du har mobilabonnement. Her kan du logge ind og se dine regninger, så du kan blive klogere på, hvilket mobilabonnement du skal vælge.

– Brug statistikken på din mobil. En tredje metode, du kan benytte, er at tilgå statistik-funktionen på din telefon. I statistikken kan du se, hvor meget data, tale, SMS og lignende du har benyttet – værdifulde informationer, når det kommer til at afklare dit behov i forbindelse med nye abonnementer.

Brug en test til at afklare dine behov

Ovenfor gav vi dig tre simple måder, hvorpå du kan afdække dit forbrug og dit behov. Du kan imidlertid også finde en behovstest på de forskellige udbyderes hjemmesider. Her kan du markere, hvor meget du bruger din mobiltelefon til alt fra tale, SMS, streaming og surfing.

Hernæst får du så præsenteret en række af potentielle abonnementer, der kunne passe til dig. Det kan være meget hjælpsomt i forhold til at få en fornemmelse af, hvad du har brug for. I nogle tilfælde vil det blot være en begrænset mængde taletid og data.

I andre tilfælde vil det være fri data, fri tale og fri SMS og måske også ekstra goder som streamingtjenester. Nogle abonnementer giver nemlig fri adgang til HBO Max, Netflix, ViaPlay, Spotify, Telmore Musik, Tidal med videre.

Dét skal du være opmærksom på

Du skal være opmærksom på, at det mobilabonnement-match, du får præsenteret, ikke er helt objektivt udvalg. Det er nemlig udbyderens eget abonnement, du bliver præsenteret for. Ikke desto mindre kan det give et fint indblik i, hvordan et potentielt mobilabonnement kunne se ud for dig.

Eksempelvis kan du finde behovstests hos udbydere som YouSee og CBB Mobil. De er gratis at benytte, og det forpligter ikke. Derfor kan du med fordel tage én eller flere tests i brug, når du er på udkig efter det rigtige abonnement med fri data.

Mobilabonnementer med fri data er forskellige

Du kan finde abonnementer hos alle de danske mobilselskaber. De fleste mobilabonnementer kommer med en mængde GB data, og i dag finder du også rigtig mange abonnementer med fri data.

Mobilabonnementer kan tage sig ud på mange forskellige måder, og ét abonnement kan adskille sig fra et andet, når det kommer til data, taletid, data-roaming, pris med mere. Så hvilket abonnement skal du vælge? Hvad passer til dig, dit behov og dit budget?

Det kan være hjælpsomt at se nogle eksempler på abonnementer med fri data. Det kan give dig et indblik i, hvordan abonnementerne med fri data fx kan se ud. Derfor har vi nedenfor udplukket 5 forskellige mobilabonnementer til dig. Vi håber, det kan gøre dig klogere på, hvordan et nyt abonnement skal se ud for dig.

(Alle vores mobilabonnementer på listen er medtaget, fordi der er tale om populære udbydere. For øvrigt er alle vores mobilabonnementer oplistet i tilfældig rækkefølge. Rækkefølgen på abonnementerne har altså ikke betydning – snarere kan abonnementerne tilbyde forskellige ting, der passer til forskellige kunder.)

5 eksempler på abonnementer med fri data:

Oister. Med et abonnement fra Oister kan du få fri tale og fri data, samt 20 GB EU-roaming. Abonnementet fås fra 179 kroner om måneden.

Telmore. Telmore tilbyder et abonnement med fri tale og fri data, fri SMS/MMS. Du kan også benytte dig af 5G-dækning, samt 24 GB EU-roaming. Det koster 0 kroner i oprettelse og 219 kroner om måneden.

Telia. Få fri tale og fri data med abonnement hos Telia. Du kan også benytte dig af 5G-dækning, og du får 27 GB data-roaming i USA, Thailand, Tyrkiet og EU. Desuden indgår der 12 måneders valgfri streaming i mobilabonnementet. For 249 kroner om måneden.

Call Me. Fri tale og fri data, samt 25 GB EU-roaming. I dette abonnement inkluderes 1 gratis måned, hvilket jo bare er en fordel. Ellers er prisen 199 kroner om måneden.

CBB Mobil. Find et abonnement med fri tale og fri data hos CBB Mobil. Du kan gøre brug af 5G-dækning, hvis du ønsker det, samt 22 GB EU-roaming. Abonnementet koster 199 kroner om måneden.

Find det bedste og billigste mobilabonnement

Mobilabonnementer med fri data kommer i mange afskygninger og i mange prisklasser. Det er selvfølgelig klart, at du helst vil have fingrene i det billigste mobilabonnement. Ikke desto mindre er det alfa og omega, at det passer til dit behov. Ellers kan det nemlig ende op med at blive en dyr og besværlig affære.

I stedet for at lede efter det absolut billigste mobilabonnement, er det en god idé at gå efter et abonnement, som dækker dine behov til den bedst mulige pris. Dit mobilabonnement er nemlig bedst og billigst, når du hverken betaler for mere eller mindre, end du bruger.

Lyder det forvirrende? Det er faktisk ret simpelt. Hvis du betaler for mere, end du bruger, er det klart, at du har gjort en dårlig handel. Betaler du for mindre, end du bruger, vil du også løbe ind i problemer.

Her kan det være, at du skal tilkøbe mere data, hvilket kan blive dyrt i længden. Det kan også være, at hastigheden på det mobile bredbånd sættes ned, så kvaliteten af nettet bliver dårligere. Det gør det til en mindre god oplevelse at bruge mobilen.

Vælg et billigt mobilabonnement, der passer til dit forbrug

Pointen af det ovenstående er, at du får det bedste abonnement og den bedste pris, når løsningen passer til dit behov. Du kan finde mobilabonnementer, der passer til dit behov, ved at danne dig et overblik over, hvor meget, og til hvad, du bruger din telefon.

Når du kender dit behov, handler det selvfølgelig om at finde et mobilabonnement, som dækker det så billigt som muligt. Det gælder, uanset om dit behov er begrænset, eller du går efter fri data, fri SMS og fri tale.

Mobilabonnementer med ekstra goder

I nogle tilfælde kan det betale sig at tænke lidt ud af boksen, når det kommer til dit mobilabonnement og din økonomi. Eksempelvis kan du kigge efter et billigt mobilabonnement med fri data og streaming af musik og film.

Selvom adgangen til streaming umiddelbart vil gøre dit abonnement en smule dyrere, kan det være en fordel for din økonomi generelt. Rigtig mange danskere streamer film og serier dagligt, og ved at inkludere streamingen i dit abonnement, kan du få den billigere.

Få rabat på tjenester til streaming

Et abonnement med streaming giver dig rabat på populære tjenester som Spotify, Netflix og HBO Max. Derfor kan det altså være penge at spare, og det kan være en økonomisk fordel i forhold til at abonnere på tjenesterne separat.

Du kan også opnå nogle andre fordele ved at kigge på mobilabonnementer med streaming. Fx kan din økonomi blive nemmere at overskue. Nu har du nemlig bare en enkelt regning fremfor flere forskellige. På den måde gør dit abonnement med inkluderet streaming det månedlige regnestykke mere simpelt.

Et eksempel på et populært abonnement med streaming er Telmore Play. Her får du adgang til en række tjenester til streaming af både film, serier og musik. Det er et meget populært abonnement til familien, da du får tonsvis af familievenlig underholdning.

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om mobilabonnementer med fri data

Hvorfor vælge et mobilabonnement med fri data?

Abonnementet med fri data er en perfekt løsning for dig, der ofte bruger internettet på din mobil – især hvis det drejer sig om “tungere” aktiviteter som streaming af film og serier. Rigtig mange danskere bruger mobilen og nettet en hel del, og derfor er fri data ganske populært. Du kan få mange abonnementer hos de danske udbydere, som giver dig ubegrænset data.

Hvordan skifter jeg fra mit nuværende abonnement?

Det er ganske nemt at skifte abonnement. Som regel kan den nye udbyder hurtigt og elegant ændre dit abonnement for dig i forbindelse med oprettelse. Du skal bare lade dem vide, at du ønsker et mobilabonnement hos dem, så tager de sig af overflyttelse og oprettelse. Ofte kan de også flytte dit nummer for dig.

Kan jeg spare penge ved at vælge et fri-data-abonnement?

Et mobilabonnement med fri data, fri tale, fri SMS med mere vil i reglen være dyrere end ét med begrænsede mængder. Dog er det faktisk muligt at opnå en besparelse, selv med en stor datapakke.

Spar penge ved at undgå at overskride den aftalte datamængde, så du skal tilkøbe ekstra data. Det undgår du nemt med fri data!

Hvordan vælger jeg det rigtige abonnement med fri data?

Det rigtige abonnement passer til dig, dit forbrug og dit behov. Dit abonnement skal imødekomme dit behov for datamængde, taletid med mere. Derudover kan det være, at du er interesseret i ekstra goder, eksempelvis streamingtjenester.

Nogle abonnementer giver adgang til alt fra HBO Max, Netflix, Discovery+, YouSee Musik, Telmore Musik og Spotify. Telmore Play er eksempelvis et populært abonnement med streaming.

Hvad er fri data?

Et mobilabonnement med fri data giver dig mulighed for at bruge nettet ubegrænset. Definitionen på fri data kan veksle en smule, og sommetider vil der være en begrænsning for at undgå misbrug. Det kunne eksempelvis dreje sig om 1.000 GB data om måneden – en datamængde som er næsten umulig at opbruge.

Hvilket mobilabonnement med fri data er bedst?

Dét, der passer til dit behov. Afdæk hvor meget data du bruger, samt hvor meget du taler og SMS’er. Vælg et nyt mobilabonnement ud fra disse informationer. Du kan også tænke over, hvilke selskaber der tilbyder den bedste dækning og kundeservice.

TDC er af mange kendt for at have Danmarks bedste netværk, så du kan med fordel vælge et selskab, der benytter deres master. Blandt populære udbydere af internet i Danmark kan vi nævne Telia, TDC, Telenor, Telmore, Oister, CBB Mobil og Call Me.