Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Den prisvindende danske krigsfotograf Jan Grarup har set lidt af hvert på sine rejser verden over, og han har således med egne øjne været vidne til konsekvenserne af den igangværende klimakrise.

Ja, den kradser, og det er især helt galt i Sydsudan, hvor børnenes fremtid er yderst usikker på grund af blandt andet voldsomme oversvømmelser.

Derfor har han stillet sig selv spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre?

Løsningen blev en alliance med verdens største børneorganisation, UNICEF, hvor Jan Grarup hjælper med at sætte fokus på netop problemerne i Sydsudan, og nu har de to samarbejdspartnere lanceret tre eksklusive plakater med ikoniske motiver fra det plagede land, hvor salget går 100% til UNICEF’s arbejde for verdens børn.

Du kan give en hånd med

Det synes vi her på Mandesager er et virkelig stærkt initiativ, så det vil vi gerne støtte op om, og du kan være med på missionen. For ja, vi kan faktisk allesammen gøre en forskel for både klimaet og de børn, der er mest påvirkede af forandringerne.

Derfor har vi arrangeret en aften, hvor du kan møde Jan Grarup og lytte til hans fascinerende fortællinger fra sit treårige samarbejde med UNICEF, hvor han blandt andet er rejst til verdens brændpunkter og har dokumenteret de konsekvenser, klimaforandringerne har for de familier og børn, som er hårdest ramt.

Og du kan komme med til den hyggelige aften, hvor du får én på opleveren og samtidig er med til at gøre en forskel.

Det foregår 14. november klokken 17.00 til 20.00 hos SalonK i HUSET på Rådhusstræde 13 2. sal.

Her vil der være en afslappet stemning, hvor det giver god mening at tage nogle venner med til en hyggelig aften, og så sørger vi for noget at spise og drikke, mens du får en goodiebag med hjem. Så kommer manden selv selvfølgelig, så du kan tage en snak med ham. Det gør hele Mandesager-redaktionen også.

Billetten koster 100 kroner – som går direkte til UNICEF i den gode sags tjeneste – og du kan købe din billet LIGE HER.

Lad os lige opridse, hvad der er tale om:

Mandesager x Jan Grarup

Hvornår: 14. november kl. 17.00 til 20.00

Hvor: SalonK i HUSET på Rådhusstræde 13 2. sal, 1466 København K – se mere om lokationen LIGE HER.

Pris: 100 kroner – som går ubeskåret til UNICEF.

Begrænsede billetter: Der er kun 50 billetter til rådighed – køb din billet LIGE HER.

Hvem kommer: Jan Grarup – Mandesager-teamet – UNICEF-repræsentanter

Hvad inkluderer billetten: Tre timers hygge i godt selskab med mad og drikke, oplæg af Jan Grarup og en goodiebag.

De unikke plakater af Jan Grarup ser du iøvrigt herunder, og dem kan du købe til arrangementet, hvor hele salget går ubeskåret til UNICEF. Hvis du i øvrigt ikke har mulighed for at komme, men alligevel gerne vil støtte det gode formål, kan du smutte en tur forbi UNICEF’s hjemmeside og se de mange muligheder for at hjælpe.

Vi har da også oprettet en indsamling på Facebook, som du kommer til LIGE HER. Alle beløb er velkomne, for selv små bidrag gør en kæmpe forskel.

Vi håber, du har tid og lyst til at støtte den gode sag. Vi ses.

Jan Grarup x UNICEF

Jan Grarup plakat: Familie på tømmerflåde

Jan Grarup x UNICEF

Jan Grarup plakat: Diget

Jan Grarup x UNICEF

Jan Grarup plakat: Skolebørnene