Hvis der er noget de kan i TV-serien Peaky Blinders, så er det at drikke og slås. Det sidste må du selv ligge og rode med, men det første får du serveret med de nye flasker Peaky Blinder Spirits fra Sadler’s Ales. Serien består af tre flasker med henholdsvis rom, gin og selvfølgelig whiskey, så du kan ryge i hegnet som en Peaky Blinder, og de er selvfølgelig destilleret på officiel licens fra TV-seriens skabere, hvilket betyder approval fra Shelby-familien. Det er jo de perfekte drikkevarer til en god omgang Peaky Blinders på Netflix, og hvis du pløjer samtlige tre sæsoner igennem i streg, skal det nok blive festligt.