Når der skal ekstra fart over bønnerne, er italienske Super Veloce altid leveringsdygtige med deres espressomaskiner, der ligner ægte V10- og V12 motorer. Nu er de så klar med en ny model baseret på Porsches Boxermotor. Og den er voldlækker.

Espresso Veloce RS Black Edition er designet til at ligne den klassiske motor fra en Porsche 993, og det betyder luftkøling og sådan lidt retro-vibes der også lige har fået et moderne skud kulfiber og et sort design. Super Veloce lave kun 993 eksemplarer, og de er alle udstyret med et heftigt prisskilt. Til gengæld er det her ikke bare god lir, det er pokkers god kaffe.

Det er en espressomaskine værdig til at stå fremme i køkkenet, og så kan du jo beundre det håndlavede mesterværk af rustfrit stål, aluminium, titanium og kulfiber, når du høvler din kaffe, før du sætter dig ud i din Porsche og drøner på arbejde.

Espresso Veloce RS Black Edition

Espresso Veloce RS Black Edition

Se andre seje sager om: ,