Bugatti Chiron er virkelig en sprød superbil med en vanvittig 8,0 liters W16-motor og et design der matcher præstationerne.

Derfor findes den også i et hav af specialversioner til at få mundvandet til at løbe, men den her version er alligevel helt ny.

En Bugatti Chiron kaffemaskine. Simpelthen.

Den er udarbejdet af den industrielle designer Fabio Martins, som bruger en Nespresso kapselmaskine som sit fundament, og så har han ellers pimpet det hele med inspiration fra Bugattis superbil. Resultatet er en strømlinet kaffemaskine af aluminium, som er stilet nok til at forkæle selv de skarpeste omgivelser.

Desværre er der på nuværende tidspunkt tale om et koncept, men Bugatti og Nespresso burde da bare se at slå pjalterne sammen og sætte den i produktion. Okay, prisskiltet bliver nok direkte ubehageligt, men det tager vi til den tid.

Bugatti Chiron kaffemaskine


Se andre seje sager om: , , ,