Lexus viser første billeder af deres nye luksusyacht LY 650

Bilfabrikanten Lexus har tidligere brilleret med den ret lækre Lexus Sport Yacht og endda også et hoverboard, og nu er de klar med ny luksus til vandet i form af luksusyachten LY 650, som du ser de officielle billeder af i galleriet ovenover. Det er da en frækkert. Lexus LY 650 er 65 fod lang, men udover informationen om, at den er drevet af to dieselmotorer fra Volvo, så holder Lexus stadig kortene tæt til kroppen. Det er også ok, for indtil videre ser det ud til at være en pænt blæret båd, så vi venter i spænding på mere info.