Nå, men det kan jo være svært at få tiden til at gå i disse tider med Coronavirus. Og hvis du allerede er færdig med at trawle Netflix, HBO Nordic og alle de andre streamingtjenester efter underholdning, er det måske på tide at søge andre græsgange. Hvad med at lægge et godt, gammeldags puslespil?

Her er Kodak klar med en ordentlig udfordring. De har nemlig lige lanceret verdens største puslespil med hele 51.300 brikker. Ja, det burde da være nok til at klare lockdown – og sikkert også resten af 2020.

Når du så endelig får samlet hele skidtet, kan du nyde en ordentlig moppedreng med 27 attraktioner fra jordkloden, der måler hele 8,69 x 1,9 meter. Ja, det kræver lidt plads, og du må hellere sørge for at holde godt styr på brikkerne. Det ville jo ikke være godt for OCD’en, hvis du har brugt måneder på at samle puslespillet og så mangler en brik.

Kodak lancerer verdens største puslespil med 51.300 brikker