Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Du kunne da sagtens fræse i IKEA for at hente en stol. Det er der absolut intet i vejen med, og så kan du jo snuppe et par billige pølser, når du alligevel er i gang. Men der findes altså langt lækrere alternativer derude. Her på redaktionen er vi helt oppe at ringe over møblerne fra I’M:Board, der håndproducerer stole og skamler af skateboards, og resultatet er en rå og unik stil, som du ikke finder andre steder. Endda uden at tømme dine lommer. Her i artikler kan du læse mere om de seje produkter, og du kan også se hele udvalget hos I’M:Board ved at KLIKKE LIGE HER.

Lad os lige starte med en video, der viser det lækre håndværk.

Historien bag de unikke møbler

Idéen til BoardChair dukkede op i hovedet på Kasper Tuborgh Bugge Møller tilbage i 2004. Han har været en del af det danske skatermiljø siden 1980’erne, og med inspiration fra de danske designtraditioner indenfor møbelsnedkeri fusionerede han sin passion for skating med klassisk håndværk – resultatet blev en stol, der på alle leder og kanter skiller sig ud fra mængden.

Det er fedt, når et produkt ikke bare har en æstetisk og praktisk funktion, men der også kommer en dybere historie med i det hele. I’M:Boards BoardChair ser lækker ud, og når du slanger dig i stolen og smækker benene op på fodskamlen, sidder du virkelig tilbagelænet og afslappet. Her på redaktionen har vi indrettet et hyggehjørne ved baren, og når jeg lige skal have klaret tankerne, sætter jeg mig ned med et glas god whisky og tager en slapper. På den måde ved jeg, at det er her, jeg kan tage det roligt. Ikke noget arbejde, bare frihed. Og siddestillingen er perfekt til lige præcis det formål.

Så er det selvfølgelig bare en ekstra bonus, at BoardChair og Footstool ser hamrende godt ud, når jeg ikke bruger dem. Og det er lige præcis sådan nogle produkter, vi godt kan lide her på Mandesager. Noget der skiller sig ud på den fede måde, er gennemtænkt og produceret af lækre materialer med godt håndværk her i Danmark.

Danske I'M:Board laver de sejeste møbler af skateboards

Vi har selvfølgelig I’M:Boards BoardChair og Footstool her på redaktionen.

Håndlavet i Danmark

BoardChair består af fire skateboards og to rammer, der er lige til at skrue sammen til en komplet stol. Det klarer du selv på 5 minutter, for det er idiotsikkert med skruer, der allerede sidder i de korrekte huller.

Det hele er produceret her i Danmark på værkstedet hos I’M:Board i Aalborg, hvor de klarer processen fra start til slut, og det betyder, at du får en stolthed i produkterne, som ligger langt over, hvad der ankommer fra en container fra Kina. Materialerne er bambustræ og dansk birketræ, og det er noget der virkelig holder. Det fede ved bambus er, at det har en kanon flot tekstur, og så er det bundsolidt.

Så er der de forskellige varianter. Du kan selv vælge, om du vil have den nøgne variant med synligt træ eller deres Black Edition med sort pulverlakeret ramme, mens det også er muligt at få puder eller filtbeklædning på brædderne for at gøre stolen endnu blødere.

Der er altså et hav af muligheder for at få det til at spille med indretningen. Her på redaktionen er vi gået efter en Black Edition med sort ramme, hvide boards og sort filt. Sort og hvid går du aldrig fejl af, og det passer perfekt ind i vores stil. Måske også fordi vi ikke er så eksperimenterende med farver, men her har du jo selv frit slag.

Danske I'M:Board laver de sejeste møbler af skateboards

I’M:Board er også på vej med en unik knagerække lavet af et skateboard, som du snart kan købe i deres shop.

Flere produkter på vej

Hvorfor stoppe med en stol og en fodskammel? Det tænker de også hos I’M:Board, så der er nye produkter på vej. Indtil videre har de lavet koncepter på en knagerække (billedet ovenover) og en taburet (billedet herunder). Stilen går igen med anvendelsen af skateboards, og det giver jo pokkers god mening, når de nu engang er så fyldt med muligheder.

Personligt er jeg ret vild med taburetten, fordi skateboardets buede kanter nærmest er skabt til at udgøre en siddeplads. Hvis et skateboard per definition ikke var særligt praktisk til formålet, ville det ikke give så meget mening. Men det gør det heldigvis, og det er lige præcis det geniale ved møblerne fra I’M:Board. De giver nyt liv til skateboards, og det er fedt.

Danske I'M:Board laver de sejeste møbler af skateboards

Skamlen fra I’M:Board er en prototype, som snart kommer til salg.


Se andre seje sager om: