Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Kan du huske dengang man selv skulle rejse sig for at tænde og slukke lyset, skrue på termostaten og generelt ordne små hverdagsopgaver derhjemme?

Det smarte hjem har gjort alle de opgaver… Tjah, smartere. Vi har for eksempel smarte lamper og radiatortermostater her på kontoret, så vi slipper for at spilde tid på at indstille lys og varme, og nu har vi også fået smarte rullegardiner, så det hele bare kører på skinner.

De hedder Poweredblinds, og her i artiklen kan du blive klogere på, hvorfor det er en liret tilføjelse til dit hjem.

Først får du lige en video af, hvor let det er at skærme for solen her på redaktionen.

SE MERE HOS POWEREDBLINDS

Enkel opsætning, hvor alle kan være med

Du er egentlig allerede kommet langt med dine gardiner, rullegardiner eller persienner, hvis de er lavet, så de passer til dine vinduer.

Og det er lige præcis, hvad du får med Poweredblinds.

Vores kontor er i en oldgammel bygning i det indre københavn, hvor du har mere end svært ved at finde en lige vinkel, men her var det superlet at tage målene på vores 7 vinduer – ja, i gamle bygninger er målene sjældent ens – hvorefter vi valgte en passende farve og tæthed til at blokere solens stråler.

Så blev ordren ellers sendt til Poweredblinds, hvorefter vi bare skulle læne os tilbage og vente på pakken.

Nå ja, og så skal skruemaskinen lige på arbejde til at få skidtet op at hænge, men det kræver altså ikke det store kørekort i håndværk, for du skruer bare en skinne i karmen, klikker rullegardinerne på plads og så kører det.

Og resultatet spiller bare. Rullegardinerne passer perfekt i vinduerne, og de sørger let og elegant for at holde solen væk, når den virkelig brager igennem. Det er faktisk ret uundværligt, for computerskærme og direkte sollys er et virkelig dårligt miks.

Men det ekstra snedige er, at rullegardinerne er elektriske.

Jaja, det er ikke særligt svært at rejse sig op fra stolen og hive i en snor for at betjene rullegardinerne, men det her er både mere liret og mere praktisk.

Og du kan styre dem med en fjernbetjening, med mobilen eller med stemmen, som vi kigger nærmere på i næste afsnit.

SE MERE HOS POWEREDBLINDS

Powered Blinds

Intuitiv styring gør dit liv lettere

Jeg skal da ærligt indrømme, at jeg flere gange har taget mig selv i at være generet af solen, men jeg har lurepasset for at se, om ikke det ville løse sig selv. Jeg skal jo alligevel lige besvære mig med at komme op at stå og manuelt hive i snoren for at aktivere solafskærmningen.

Sådan er det ikke med de nye Poweredblinds.

Det kan måske virke som en lille ting, men i hverdagen giver det bare ekstra komfort, for i stedet for at vente på, at solen flytter sig, så trykker jeg simpelthen bare på fjernbetjeningen, og så kører rullegardinerne selv ned. Det er måske lidt dovent, men jeg må bare konstatere, at den elektriske funktion gør, at rullegardinerne bliver brugt meget mere.

Og bare rolig, fjernbetjeningen kunne ikke være mere simpel at bruge.

Den er minimalistisk udformet med et minimum af knapper, så du egentlig bare skal trykke op eller ned, og du kan desuden indstille den til at klare flere gardiner ad gangen for lige at gøre det hele lettere. Det betyder altså, at du sagtens kan opgradere dine gardiner, selvom du skulle være lidt teknik-forskrækket.

Men nu er det jo smarte gardiner, så hvis du er vild med gadgets og lirede løsninger til hjemmet, er der et væld af smarte funktioner til at gøre dit liv lettere.

SE MERE HOS POWEREDBLINDS

Powered Blinds

Passer perfekt i dit smarte hjem

Det smarte hjem er ikke bare SciFi – det er her nu. Og gardinerne fra Poweredblinds er en fed tilføjelse til alle de andre smarte enheder.

Her på redaktionen har vi koblet rullegardinerne på en TaHoma® switch. Det er en smart boks, der er kompatibel med alt fra Sonos, Google Assistent, Amazon Alexa, Philips HUE, Velux vinduer og meget mere, og den sørger for, at vi så har fuld adgang til rullegardinerne i Google Home.

Og det giver en række snedige automatiseringer.

Som du så i videoen i starten af artiklen kan vi for eksempel bruge stemmekommandoer til at styre rullegardinerne. Du indstiller selv kommandoerne, og vi kan for eksempel lukke alle rullegardiner ved at sige “Hey Google, luk redaktionen”. Udover, at det bare ser blæret ud, når de alle kører ned på samme tid, så er det virkelig let at bruge i praksis, og det fungerer bare.

Så er der også smarte scener, hvor dine enheder arbejder sammen.

Du kan for eksempel sætte en Netflix-scene, hvor gardinerne lukker, lyset dæmpes og der lige bliver skruet op for varmen. Perfekt til hygge. Det kræver selvfølgelig, at du indstiller dine enheder til at udføre hver deres opgave, når du kommer med en kommando, men det er lige præcis sådan noget, der virkelig er smart.

Gardinerne kan også åbne og lukke, når du er på ferie, så det ser ud til, at der er nogen hjemme. Du kan sidde på dit arbejde og kigge ud på en varm og solrig dag, og så kan du bruge mobilen til at rulle for derhjemme, så der ikke er stegende varmt, når du kommer hjem.

Mulighederne er nærmest uendelige, og det er kun fantasien, der sætter grænser.

Her på redaktionen er rullegardinerne fra Poweredblinds allerede en integreret del af den automatiserede hverdag, og de udfører deres arbejde til punkt og prikke.

Hvis du i forvejen roder med det smarte hjem, så er gardinerne det oplagte næste skridt. Og hvis du ikke gider det smarte hjem, men alligevel er på udkig efter nye gardiner, så er de elektrificerede gardiner stadig en fed tilføjelse.

Hey, vi er altså i det 21. århundrede.

SE MERE HOS POWEREDBLINDS

Powered Blinds