Er du træt af at vågne op til tusind notifikationer, selvom du bare ville tjekke klokken? Så er Dreamie måske lige den løsning, du ligger og mangler.
Her er der ingen apps, ingen telefon og ingen distraherende elementer, for du indstiller alarmer og rutiner direkte på selve enheden, så du ikke bliver slugt af feeds og alt for meget blåt lys.
Jaja, det lyder måske som et almindeligt vækkeur, men den indbyggede lydmaskine leverer afslappende lyde og masker støj fra omgivelserne – helt uden abonnement. Med opdateringer får du desuden løbende flere lydmuligheder, uden du skal hive pengepungen op hver måned.
Når vækkeuret ringer, kombinerer Dreamie gradvist lys og lyd, så du vågner naturligt. Selve lyset er også noget af det mest geniale, for du får både varm 2700K læselampe og justerbart RGB-lys, alt efter om du læser krimi, eller bare vil snige dig ud af sengen midt om natten.
Med Bluetooth kan du desuden smide alt lyd direkte i hovedtelefonerne, hvis du ikke vil vække partneren (eller børnene). Og så bliver alle data desuden udelukkende lagret på enheden, så din søvn ikke ryger på de sociale medier.
Tag endelig ikke fejl. Din mobil er et fremragende værktøj, men den spænder altså ben for din søvn.