Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Lys er selve fundamentet for alt liv her på Jorden, men når solen holder pause, er vi jo nødt til selv at finde på løsninger.

Her er der sket en rasende udvikling, og vi har tidligere skrevet en del om de smarte muligheder med LEDVANCE, der dækker hele huset med fedt lys og endda også klarer løjerne på dine udendørsarealer.

Nu er de så klar med LEDVANCE String Light, der er en liret løsning til udendørslyset, og det kigger vi nærmere på her i artiklen.

LEDVANCE String Light

Let opsætning med WiFi

Vi har selv haft fingrene i LEDVANCE String Light her på redaktionen, og der er virkelig tale om en let løsning, som hverken kræver det store tekniske kendskab eller fingerfærdigheder for at få installeret.

Pakken indeholder en lyskæde med 12 LED-pærer og en samlet længde på lige knap 7,5 meter, og den tilslutter du simpelthen bare en ganske almindelig stikkontakt. Så er der lys, og du kan banke helt op for kreativiteten med hensyn til placeringen, for de enkelte fatninger har et monteringshul til at få dem til at hænge med et søm, en skrue eller hvad der nu ellers er tilgængeligt, mens også bare kan vikle dem omkring en ramme eller andet.

Det er helt op til dig selv, for lysene tilpasser sig dine omgivelser.

Så forbinder du bare LEDVANCE String Light til dit WiFi, og så kører det. Ja, det er et skridt, der hurtigt kan blive unødvendigt bøvlet, men nu har vi efterhånden stor erfaring med de smarte lys fra LEDVANCE, og indtil videre har der ikke været skyggen af problemer i WiFi-opsætningen – heller ikke med String Light.

Det er virkelig let at komme i gang eller integrere i din eksisterende smarte belysning.

LEDVANCE String Light

Et væld af farver

Når du så først har fået hængt LEDVANCE String Light op og tilsluttet dit WiFi, begynder alt det sjove.

Du får nemlig adgang til et helt hav af farver, som du kan fintune efter dine præferencer i LEDVANCE SMART+ Appen, der virker til både iOS og Android, og her kan du tage styringen over det hele.

Nu er det jo december med masser af Julehygge, og her kan du pryde din have, terrasse, balkon eller noget helt fjerde med fedt Julelys. Og når vi så kommer forbi december, er der god basis for at skrue helt op for de herlige sommeraftener med lyset.

Det betyder, at du kan få det meste ud af lyset hele året rundt, og du kan tage det helt roligt, for String Light er selvfølgelig beskyttet mod vind og vejr.

Hey, fedt lys er prikken over i’et til havefesten.

Og du behøver slet ikke fyre op for det store lysshow, hvis det alligevel bliver for meget, for lyskæden kan også klare en omgang hvidt lys med masser af varme, som du kan dæmpe efter behov. Nogle gange er der jo kun brug for afdæmpet belysning, og her kan du selv bestemme, hvor meget knald der skal være på lyset.

Så gør det ikke så meget, at solen tager sig en pause, for når mørket falder på, overtager LEDVANCE String Light med liret lys.


Se andre seje sager om: ,