Det er i orden, hvis du kommer til at tænke på RoboCop, når du ser den her video, for det er ret science fiction-agtigt. Men det her er faktisk virkeligt. For over 40 år siden mistede amerikanske Les Baugh begge sine arme, og nu har han fået et par nye takket være et forskningsprojekt på Johns Hopkins University, der har udstyret ham med to robotarme, som han styrer med tankekraft. Ja, videnskaben er sgu ret utrolig, og derfor vil vi gerne dele solstrålehistorien med dig. Proteserne går under navnet Modulat Prosthetic Limbs, og Les Baugh måtte først gennemgå en operation for at få omprogrammeret nerverne, hvorefter forskerne kortlagde hjernemønstrene for bevægelserne, så robotarmene er i stand til at reagere på hans tanker. Som du kan se i videoen ovenover, klarer Les Baugh basale bevægelser, og selvom det ikke helt er på niveau med RoboCop, er det alligevel ret imponerende.